Søvnapnø siden
Søvnapnø Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søvnapnø (græsk: apnø = ingen vind) er en lidelse, der specielt viser sig som påvirkning af vejrtrækningen under søvn. Vejrtrækningen standser simpelthen i korte sekvenser på fra 10 og op til 60 sekunder. Disse pauser i vejrtrækningen bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt ilt til hjernen og man vågner derfor kortvarigt.
Personer med søvnapnø snorker ofte kraftigt og ligger uroligt under nattesøvnen. Imellem de kraftige snorkelyde forekommer de nævnte pauser i vejrtrækningen, der skyldes, at den bløde gane og evt. også tungen falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Når vejrtrækningen genoptages forekommer en kort – overvejende ubevidst – opvågnen. Selvom personen normalt ikke selv registrerer disse korte opvågningssekvenser bevirker de, at personen ikke kan opnå en længerevarende dyb søvnperiode, og derfor får ødelagt et normalt søvnmønster.
Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og konsekvenserne ved ubehandlet sygdom kan være depression, træthed, dårlig hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, koncentrationsbesvær, nedsat arbejdsevne, nedsat seksuel lyst samt forhøjet blodtryk og blodpropper.
Behandling af søvnapnø
Den eneste behandling af søvnapnø, der med sikkerhed virker, er C-PAP (Continuous Positive Airway Pressure), der virker ved at give personen et supplerende konstant positivt luftvejstryk. Dette gøres mekanisk gennem natlig anvendelse af en tætsluttende ansigtsmaske, der via en luftslange er koblet til en lille luftblæser. Herved blæses luft ned i svælget, hvor der opstår et lille overtryk, som holder luftvejene åbne. Åndedrættet og iltforsyningen bliver normaliseret og uforstyrret søvn kan opretholdes, og snorkelyde og vejrtrækningspauser ophører. Behandlingen gennemføres hver nat, hvorefter trætheden om dagen forsvinder og energien vender tilbage.
Hvis patienten er kommet for sent i C-PAP-behandling, kan iltmangelen (hypoksi) have påført hjernen en permanent skade, der medfører en kronisk tilstand med svigtende indlæringsevne og forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse.
Søvnens 4 faser
Kilde: videnskab.dk
Søvnen er inddelt i fire stadier, og du skal have dem alle sammen med – igen og igen. Det er ikke muligt at snyde, og de trætte udnytter søvnen bedst, siger forsker.
Hvis småbørnsforældre påstår, at de hopper direkte til den dybe søvn, så passer det ikke. De er bare mere trætte end andre.
Godnat, drøm sødt. Og op igen. Sådan opleves søvnen. Et uundgåeligt og nødvendigt fænomen, der altid vender tilbage.
Søvnforskerne inddeler søvnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Fra døsen, den første af søvnens stadier til fjerde stadie, den specielle og drømmerige REM-søvn, rapid eye movement, – og tilbage igen.
Søvncyklussen gentages gang på gang natten igennem, nat efter nat.
En søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen kører, indtil vi vågner, typisk kan man nå fire-seks omgange inden natten er omme.
Stadie 1 – døs
Øjnene lukkes, og kroppen finder ro under dynen. Vi er i en døs. I et øjeblik venter man på drømmene. Men der er stadig lang tid til drømmeland, først skal hjernebølgerne igennem søvnens cyklus. Drømmene findes for enden af søvncyklussen, i sidste stadie, under REM søvnen.
»Første stadium er et overgangsstadie, hvor halvtreds procent vil sige, “Jeg var da vågen, da du vækkede mig.” Mens den anden halvdel vil sige “Nej, jeg sov,” hvis de blev vækket og spurgt, “sover du?”« siger Gordon Wildschiødtz, søvnforsker og ledende overlæge ved Psykiatrien i Vordingborg.
Når vi går fra døs til søvn, ændrer hjernebølgerne sig fra alfabølger til thetabølger. De elektriske svingninger i hjernen falder fra 8-12 hertz til 4-7 hertz. Vi begynder at blive søvnige.
Musklerne i kroppen bliver afslappede, og kroppen kan finde på at udføre små spark eller pludselige ryk i lemmerne. Bevægelserne skyldes formentligt at kroppen har svært ved at kontrollere overgangen fra vågen spændthed til total afspændthed, og kikser lidt i musklernes afspænding.
Efter fem-ti minutter glider vi over i søvnens andet stadie. Når vi når andet stadie, er der ingen tvivl længere, søvnen er kommet.
Stadie 2 – mere end søvnig
» “Jeg sover,” siger folk, hvis de bliver vækket under stadium to og spurgt om de sover. Samtidigt begynder vi at se karakteristiske tegn på søvn ved hjernebølgerne,« siger Gordon Wildschiødtz.
Stadium to er let søvn.
Hjernebølgerne bliver langsommere. EEG målingerne viser blødere og større udsving. Såkaldte søvnspindler dukker op en gang imellem. Søvnspindlerne er udbrud af hjerneaktivitet, de hjælper med at holde os sovende. Når de skal tegnes af EEG-apparatet, ligner spindlerne små jordskælv.
Under andet stadium, har vi ikke længere nogen forbindelse med bevidstheden. For voksne mennesker fylder andet stadie omkring halvdelen af søvnen.
Stadie 3 – den dybeste ro
Søvnens tredje stadie er den dybe søvn. Hjernebølgerne er meget langsomme, der dukker langsomme deltabølger på en til to Hertz op. Det er her man virkelig sover. Kroppen bliver restitueret.
Under den dybe søvn kan man finde på at gå i søvne, tale eller tisse i sengen.
»Man er meget søvndrukken, hvis man vågner fra dyb søvn. Måske ved man ikke engang, hvor man er,« siger Gordon Wildschiødtz om den dybe søvn.
Under den dybe søvn er det svært at blive vækket. Men skulle det ske, skal man ikke kaste sig ud i komplicerede tanker. I op til en halv time efter vækning fungerer hjernen på halv kraft.
Hos småbørnsforældre og jægersoldater kan man støde på påstanden, at de springer direkte til den dybe søvn. Ifølge Gordon Wildschiødtz er det umuligt.
»Man kan ikke springe til et bestemt stadie i søvnen, rækkefølgen ligger fast,« siger han.
Hvis man er meget træt sover man bare bedre, og man er tættere på den dybe søvn under de første stadier. Jægersoldaterne og de trætte forældre udnytter simpelthen søvnen bedre, fordi de er meget trætte.
Stadie 4 – REM, kun for drømmere
De tre første stadier af søvnen kaldes N-REM – non rapid eye movement – altså søvn uden REM bevægelser.
REM søvnen er meget anderledes end N-REM.
Under REM søvn drømmer vi. Øjnene bevæger sig frem og tilbage, og hjernebølgerne ligner bølgerne under første stadie, faktisk minder de om hjernebølger fra den vågne hjerne.
»Man kalder nogle gange REM søvn for “vågen hjerne i sovende krop.” Det er en meget speciel tilstand, hvor man næsten altid drømmer,« siger Gordon Wildschiødtz.
Man er meget søvndrukken, hvis man vågner fra dyb søvn, måske ved man ikke engang hvor man er
– Søvnforsker Gordon Wildschiødtz
Når man endelig er nået frem til REM søvnen, er det let at vågne. Derfor sker det tit, at vi vågner midt i en drøm.
»REM kalder vi også for søvnparadokset, fordi vi sover, mens hjernebølgerne der normalt optræder ved søvn, er fraværende,« siger Gordon Wildschiødtz.
Drømmesøvnen varer normalt omkring tyve til femogtyve procent af natten hos voksne mennesker.
Rundt igen
Når man har gennemgået de fire stadier, begynder søvnens cyklus forfra. Drømmene stopper i REM-søvnen og man falder tilbage til søvnens første stadie. Det hele starter forfra.
Søvncyklussen har cirka samme længde natten lang. Men de enkelte stadier ændrer karakter og længde.
Efter første cyklus er den dybe og behagelige søvn kortere, og REM søvnen længere. Sidst på natten vil REM søvnen have overtaget meget af tiden, og den dybe søvn er stort set overstået.