S\u00f8vnapn\u00f8 siden<\/p>\n
S\u00f8vnapn\u00f8 Fra Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di<\/p>\n
S\u00f8vnapn\u00f8 (gr\u00e6sk: apn\u00f8 = ingen vind) er en lidelse, der specielt viser sig som p\u00e5virkning af vejrtr\u00e6kningen under s\u00f8vn. Vejrtr\u00e6kningen standser simpelthen i korte sekvenser p\u00e5 fra 10 og op til 60 sekunder. Disse pauser i vejrtr\u00e6kningen bevirker, at der ikke kommer tilstr\u00e6kkeligt ilt til hjernen og man v\u00e5gner derfor kortvarigt.<\/p>\n
Personer med s\u00f8vnapn\u00f8 snorker ofte kraftigt og ligger uroligt under nattes\u00f8vnen. Imellem de kraftige snorkelyde forekommer de n\u00e6vnte pauser i vejrtr\u00e6kningen, der skyldes, at den bl\u00f8de gane og evt. ogs\u00e5 tungen falder tilbage i sv\u00e6lget og lukker for lufttilf\u00f8rslen. N\u00e5r vejrtr\u00e6kningen genoptages forekommer en kort \u2013 overvejende ubevidst \u2013 opv\u00e5gnen. Selvom personen normalt ikke selv registrerer disse korte opv\u00e5gningssekvenser bevirker de, at personen ikke kan opn\u00e5 en l\u00e6ngerevarende dyb s\u00f8vnperiode, og derfor f\u00e5r \u00f8delagt et normalt s\u00f8vnm\u00f8nster.<\/p>\n
Sygdommen rammer dobbelt s\u00e5 mange m\u00e6nd som kvinder, og konsekvenserne ved ubehandlet sygdom kan v\u00e6re depression, tr\u00e6thed, d\u00e5rlig hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, koncentrationsbesv\u00e6r, nedsat arbejdsevne, nedsat seksuel lyst samt forh\u00f8jet blodtryk og blodpropper.<\/p>\n
Behandling af s\u00f8vnapn\u00f8<\/p>\n
Den eneste behandling af s\u00f8vnapn\u00f8, der med sikkerhed virker, er C-PAP (Continuous Positive Airway Pressure), der virker ved at give personen et supplerende konstant positivt luftvejstryk. Dette g\u00f8res mekanisk gennem natlig anvendelse af en t\u00e6tsluttende ansigtsmaske, der via en luftslange er koblet til en lille luftbl\u00e6ser. Herved bl\u00e6ses luft ned i sv\u00e6lget, hvor der opst\u00e5r et lille overtryk, som holder luftvejene \u00e5bne. \u00c5ndedr\u00e6ttet og iltforsyningen bliver normaliseret og uforstyrret s\u00f8vn kan opretholdes, og snorkelyde og vejrtr\u00e6kningspauser oph\u00f8rer. Behandlingen gennemf\u00f8res hver nat, hvorefter tr\u00e6theden om dagen forsvinder og energien vender tilbage.<\/p>\n
Hvis patienten er kommet for sent i C-PAP-behandling, kan iltmangelen (hypoksi) have p\u00e5f\u00f8rt hjernen en permanent skade, der medf\u00f8rer en kronisk tilstand med svigtende indl\u00e6ringsevne og forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse.<\/p>\n
S\u00f8vnens 4 faser<\/p>\n
Kilde: videnskab.dk<\/p>\n
S\u00f8vnen er inddelt i fire stadier, og du skal have dem alle sammen med \u2013 igen og igen. Det er ikke muligt at snyde, og de tr\u00e6tte udnytter s\u00f8vnen bedst, siger forsker.<\/p>\n
Hvis sm\u00e5b\u00f8rnsfor\u00e6ldre p\u00e5st\u00e5r, at de hopper direkte til den dybe s\u00f8vn, s\u00e5 passer det ikke. De er bare mere tr\u00e6tte end andre.<\/p>\n
Godnat, dr\u00f8m s\u00f8dt. Og op igen. S\u00e5dan opleves s\u00f8vnen. Et uundg\u00e5eligt og n\u00f8dvendigt f\u00e6nomen, der altid vender tilbage.<\/p>\n
S\u00f8vnforskerne inddeler s\u00f8vnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjerneb\u00f8lger og elektrisk aktivitet. Fra d\u00f8sen, den f\u00f8rste af s\u00f8vnens stadier til fjerde stadie, den specielle og dr\u00f8mmerige REM-s\u00f8vn, rapid eye movement, \u2013 og tilbage igen.<\/p>\n
S\u00f8vncyklussen gentages gang p\u00e5 gang natten igennem, nat efter nat.<\/p>\n
En s\u00f8vncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Cyklussen k\u00f8rer, indtil vi v\u00e5gner, typisk kan man n\u00e5 fire-seks omgange inden natten er omme.<\/p>\n
Stadie 1 \u2013 d\u00f8s<\/p>\n
\u00d8jnene lukkes, og kroppen finder ro under dynen. Vi er i en d\u00f8s. I et \u00f8jeblik venter man p\u00e5 dr\u00f8mmene. Men der er stadig lang tid til dr\u00f8mmeland, f\u00f8rst skal hjerneb\u00f8lgerne igennem s\u00f8vnens cyklus. Dr\u00f8mmene findes for enden af s\u00f8vncyklussen, i sidste stadie, under REM s\u00f8vnen.<\/p>\n
\u00bbF\u00f8rste stadium er et overgangsstadie, hvor halvtreds procent vil sige, \u201cJeg var da v\u00e5gen, da du v\u00e6kkede mig.\u201d Mens den anden halvdel vil sige \u201cNej, jeg sov,\u201d hvis de blev v\u00e6kket og spurgt, \u201csover du?\u201d\u00ab siger Gordon Wildschi\u00f8dtz, s\u00f8vnforsker og ledende overl\u00e6ge ved Psykiatrien i Vordingborg.<\/p>\n
N\u00e5r vi g\u00e5r fra d\u00f8s til s\u00f8vn, \u00e6ndrer hjerneb\u00f8lgerne sig fra alfab\u00f8lger til thetab\u00f8lger. De elektriske svingninger i hjernen falder fra 8-12 hertz til 4-7 hertz. Vi begynder at blive s\u00f8vnige.<\/p>\n
Musklerne i kroppen bliver afslappede, og kroppen kan finde p\u00e5 at udf\u00f8re sm\u00e5 spark eller pludselige ryk i lemmerne. Bev\u00e6gelserne skyldes formentligt at kroppen har sv\u00e6rt ved at kontrollere overgangen fra v\u00e5gen sp\u00e6ndthed til total afsp\u00e6ndthed, og kikser lidt i musklernes afsp\u00e6nding.<\/p>\n
Efter fem-ti minutter glider vi over i s\u00f8vnens andet stadie. N\u00e5r vi n\u00e5r andet stadie, er der ingen tvivl l\u00e6ngere, s\u00f8vnen er kommet.<\/p>\n
Stadie 2 \u2013 mere end s\u00f8vnig<\/p>\n
\u00bb \u201cJeg sover,\u201d siger folk, hvis de bliver v\u00e6kket under stadium to og spurgt om de sover. Samtidigt begynder vi at se karakteristiske tegn p\u00e5 s\u00f8vn ved hjerneb\u00f8lgerne,\u00ab siger Gordon Wildschi\u00f8dtz.<\/p>\n
Stadium to er let s\u00f8vn.<\/p>\n
Hjerneb\u00f8lgerne bliver langsommere. EEG m\u00e5lingerne viser bl\u00f8dere og st\u00f8rre udsving. S\u00e5kaldte s\u00f8vnspindler dukker op en gang imellem. S\u00f8vnspindlerne er udbrud af hjerneaktivitet, de hj\u00e6lper med at holde os sovende. N\u00e5r de skal tegnes af EEG-apparatet, ligner spindlerne sm\u00e5 jordsk\u00e6lv.<\/p>\n
Under andet stadium, har vi ikke l\u00e6ngere nogen forbindelse med bevidstheden. For voksne mennesker fylder andet stadie omkring halvdelen af s\u00f8vnen.<\/p>\n
Stadie 3 \u2013 den dybeste ro<\/p>\n
S\u00f8vnens tredje stadie er den dybe s\u00f8vn. Hjerneb\u00f8lgerne er meget langsomme, der dukker langsomme deltab\u00f8lger p\u00e5 en til to Hertz op. Det er her man virkelig sover. Kroppen bliver restitueret.<\/p>\n
Under den dybe s\u00f8vn kan man finde p\u00e5 at g\u00e5 i s\u00f8vne, tale eller tisse i sengen.<\/p>\n
\u00bbMan er meget s\u00f8vndrukken, hvis man v\u00e5gner fra dyb s\u00f8vn. M\u00e5ske ved man ikke engang, hvor man er,\u00ab siger Gordon Wildschi\u00f8dtz om den dybe s\u00f8vn.<\/p>\n
Under den dybe s\u00f8vn er det sv\u00e6rt at blive v\u00e6kket. Men skulle det ske, skal man ikke kaste sig ud i komplicerede tanker. I op til en halv time efter v\u00e6kning fungerer hjernen p\u00e5 halv kraft.<\/p>\n
Hos sm\u00e5b\u00f8rnsfor\u00e6ldre og j\u00e6gersoldater kan man st\u00f8de p\u00e5 p\u00e5standen, at de springer direkte til den dybe s\u00f8vn. If\u00f8lge Gordon Wildschi\u00f8dtz er det umuligt.<\/p>\n
\u00bbMan kan ikke springe til et bestemt stadie i s\u00f8vnen, r\u00e6kkef\u00f8lgen ligger fast,\u00ab siger han.<\/p>\n
Hvis man er meget tr\u00e6t sover man bare bedre, og man er t\u00e6ttere p\u00e5 den dybe s\u00f8vn under de f\u00f8rste stadier. J\u00e6gersoldaterne og de tr\u00e6tte for\u00e6ldre udnytter simpelthen s\u00f8vnen bedre, fordi de er meget tr\u00e6tte.<\/p>\n
Stadie 4 \u2013 REM, kun for dr\u00f8mmere<\/p>\n
De tre f\u00f8rste stadier af s\u00f8vnen kaldes N-REM \u2013 non rapid eye movement \u2013 alts\u00e5 s\u00f8vn uden REM bev\u00e6gelser.<\/p>\n
REM s\u00f8vnen er meget anderledes end N-REM.<\/p>\n
Under REM s\u00f8vn dr\u00f8mmer vi. \u00d8jnene bev\u00e6ger sig frem og tilbage, og hjerneb\u00f8lgerne ligner b\u00f8lgerne under f\u00f8rste stadie, faktisk minder de om hjerneb\u00f8lger fra den v\u00e5gne hjerne.<\/p>\n
\u00bbMan kalder nogle gange REM s\u00f8vn for \u201cv\u00e5gen hjerne i sovende krop.\u201d Det er en meget speciel tilstand, hvor man n\u00e6sten altid dr\u00f8mmer,\u00ab siger Gordon Wildschi\u00f8dtz.<\/p>\n
Man er meget s\u00f8vndrukken, hvis man v\u00e5gner fra dyb s\u00f8vn, m\u00e5ske ved man ikke engang hvor man er<\/p>\n
– S\u00f8vnforsker Gordon Wildschi\u00f8dtz<\/p>\n
N\u00e5r man endelig er n\u00e5et frem til REM s\u00f8vnen, er det let at v\u00e5gne. Derfor sker det tit, at vi v\u00e5gner midt i en dr\u00f8m.<\/p>\n
\u00bbREM kalder vi ogs\u00e5 for s\u00f8vnparadokset, fordi vi sover, mens hjerneb\u00f8lgerne der normalt optr\u00e6der ved s\u00f8vn, er frav\u00e6rende,\u00ab siger Gordon Wildschi\u00f8dtz.<\/p>\n
Dr\u00f8mmes\u00f8vnen varer normalt omkring tyve til femogtyve procent af natten hos voksne mennesker.<\/p>\n
Rundt igen<\/p>\n
N\u00e5r man har gennemg\u00e5et de fire stadier, begynder s\u00f8vnens cyklus forfra. Dr\u00f8mmene stopper i REM-s\u00f8vnen og man falder tilbage til s\u00f8vnens f\u00f8rste stadie. Det hele starter forfra.<\/p>\n
S\u00f8vncyklussen har cirka samme l\u00e6ngde natten lang. Men de enkelte stadier \u00e6ndrer karakter og l\u00e6ngde.<\/p>\n
Efter f\u00f8rste cyklus er den dybe og behagelige s\u00f8vn kortere, og REM s\u00f8vnen l\u00e6ngere. Sidst p\u00e5 natten vil REM s\u00f8vnen have overtaget meget af tiden, og den dybe s\u00f8vn er stort set overst\u00e5et.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
S\u00f8vnapn\u00f8 siden S\u00f8vnapn\u00f8 Fra Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di S\u00f8vnapn\u00f8 (gr\u00e6sk: apn\u00f8 = ingen vind) er en lidelse, der specielt viser sig som p\u00e5virkning af vejrtr\u00e6kningen under s\u00f8vn. Vejrtr\u00e6kningen standser simpelthen i korte sekvenser p\u00e5 fra 10 og op til 60 sekunder. Disse pauser i vejrtr\u00e6kningen bevirker, at der ikke kommer tilstr\u00e6kkeligt ilt til hjernen og … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":40,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-12","page","type-page","status-publish"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bleiken.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bleiken.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/bleiken.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bleiken.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bleiken.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/bleiken.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bleiken.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}